Din klaverstemmer på Sjælland

Klaverstemning på Sjælland fra kr. 1.300,-

Det er afgørende at dit klaver eller flygel regelmæssigt bliver stemt og vedligeholdt for at bevare spilleglæden. Føles det trægt eller tungt at spille på tangenterne, vil det også gå ud over lysten til at spille og det vil påvirke evnen til at lære at spille. Ofte kræver det ikke alverden at forbedre anslaget på et klaver. Spørg din klaverstemmer til råds om vedligehold.

Et klaver bør stemmes mindst 1-2 gange om året. I private hjem vil én gang ofte være tilstrækkeligt, hvor mindst to gange anbefales på steder hvor klaveret har flere brugere – skoler, kirker, plejehjem mv. Hyppigheden afhænger bl.a. af indeklima, placering og selvfølgelig niveauet af kræsenhed.

Medlem af Dansk Pianostemmer- og Instrumentmagerforening

Hos medlemmer af DPIF er du sikret, at det er en faguddannet klaverstemmer der kommer ud til dig. Du kan altid forvente samme kvalitet i arbejdet uanset om du er amatør eller professionel, privatperson eller offentlig institution. Pianoteknikeren dækker hele Sjælland.

Har du spørgsmål til køb eller salg, er du meget velkommen til at ringe for rådgivning.

Pianoteknikeren tilbyder klaverstemning på Sjælland

 


Stemmeoptrækning – ved klaverstemning

Kr. 350,-

Er det flere år siden et instrument har været stemt eller stemmer meget dårligt, vil det ofte være nødvendigt at foretage en stemmeoptrækning (grovstemning) før en almindelig klaverstemning er mulig.

Stemmeoptrækning og klaverstemning foretages som regel på samme besøg.

Prisen for klaverstemning afhænger af hvor på Sjælland du bor. Se priser her.

 


Kammertonen?

Når et klaver skal stemmes vil man som oftest efterstræbe at stemme  det i kammertonen. Som udgangspunkt betyder det at der stemmes i 440 hz som stadig er standarden. Nogle foretrækker dog en kammertone på 442 hz eller endda højere. Især stemmes der i klassisk musik oftest i 442 hz. Den rytmiske musik holder sig næsten altid til 440. Elektroniske instrumenter stemmer således også i 440 hz.

Tonehøjden er helt afgørende når klaveret skal spille sammen med andre instrumenter.

Ofte kan gamle klaverer være svære at stemme helt op til kammertonen. Især hvis de ikke har været stemt i mange år. Her risikerer man at de gamle møre strenge ikke kan holde til det øgede træk, og at de simpelthen knækker i forsøget på at stemme dem op.

Har du sådan et gammelt klaver, skal du inden en klaverstemning overveje om det er vigtigt at det stemmer i kammertonen. Hvis det ikke skal stemme sammen med andre instrumenter, kan det med fordel stemmes en smule under kammertonen, for at mindske risikoen for knækkede strenge. Spørg evt. klaverstemmeren til råds.

Kontakt for mere information om klaverstemning på Sjælland!

Pianoteknikeren tilbyder klaverstemning på Sjælland